Nina Aarslev Sørensen har arbejdet som sekretær i Betterclue siden december 2023. Nina er tidligere serviceassistent, og uddannet pædagog på Professionshøjskolen.
Foto: Nina Aarslev Sørensen
— Som sekretær håndterer jeg en bred vifte af administrative opgaver, der understøtter driften i Betterclue. Jeg har både indgående og udgående kontakt med vores kunder og er ofte den første person, de møder, når de besøger os. Derudover er jeg ansvarlig for at planlægge, så vores aftaler koordineres optimalt, og for at indkøbe nødvendige kontorartikler. Mine opgaver kræver en god forståelse for virksomhedens behov og evnen til at omsætte dem til praktiske løsninger.
— Der opstår konstant nye behov for at optimere forretningen og arbejdsgangene, som jeg skal sikre både fungerer i praksis og lever op til dokumentationskravene. Vi er en virksomhed, der er åben for nye tiltag og værdsætter de erfaringer, vi hver især bidrager med. Vores flade organisationsstruktur gør det nemt at tage fat i beslutningstageren for at drøfte nye initiativer, hvilket jeg er ret stor fan af.
— Dagene er aldrig ens. Min hverdag består ikke af rutineopgaver eller dage, der ligner hinanden. Jeg bliver involveret i mange forskellige opgaver, fra dokumentation til indkøb og forretningsudvikling. Jeg har mulighed for at sætte mit præg på, hvordan Betterclue udvikler sig, og hvilke løsninger vi skal implementere for at udvide forretningen. Jeg deltager i spændende møder med både kolleger og leverandører, hvor vi sammen skaber værdifulde resultater. Vi hjælper hinanden og har en konstruktiv tilgang til de opgaver, vi skal løse.
Nina Aarslev Sørensen
Sekretær i Betterclue
nas@betterclue.com